Oplysningstiden, revolutioner og Napoleon
Den franske revolution
Starten på revolution
I 1780-erne var Frankrig i blandt en af de store nationer i Europa. Befolkningen på 26 millioner var næsten 3 gange så stor, som landets nærmeste rival, Storbritannien.
I midten af 1780-erne stod det imidlertid klart, at Frankrig var på randen af fallit. Frankrig havde brugt en formue under den amerikanske uafhængighedskrig.
Kongen og hans ministre besluttede at øge skatterne på grund af mangel af penge, Franskmændene skulle betalte skat, det Franske system var specielt uretfærdig. Systemet var delt op i tre grupper, de blev kaldet stænder. Tredje stand skulle betale mest for at indbringe penge til staten
De 3 stande
I årene op til revolutionen var Frankrigs befolkning delt op i tre stande, dem vil jeg komme nærmere ind på her. Adelen, præsterne og 3. stand.
3. stand: Den store stand
Tredje standen var bønderne og borgerne. Af Frankrigs 24 millioner indbyggere tilhørte 23 millioner denne stand. Det store flertal var bønder og landarbejdere, de boede i landsbyer, hvor bønderne ejede deres egen jord, her dyrkede de hvede, rug, havre, byg og vin og holdt forskellige husdyr. Ganske vist var bønderne frie, i modsætning til bønderne i Danmark på samme tid, men de havde svært ved at klare sig alligevel. Deres jordstykker var meget små, og de skulle betale et utal af afgifter til kongen, kirken og adelsmændene.
Til kongen skulle de hvert år betale en sum penge i skat. Desuden skulle de holde vejene i stand, være soldater og stille med heste og vogne til byggeri eller transport for kongen. Det værste for dem var dog en særlig skat på salt, som de var nødt til at bruge, for at maden kunne holde sig.
Bastillens Fald
Den 14 Juli om morgenen stormede en kæmpe menneske mængde, et stort våben depot og erobrede 32000 geværere, derefter fortsatte de mod Bastillen. Hen på efter middagen nåede de til Bastillen.
Bastillen var en gammel borg, der lå midt i Paris. Den blev dengang brugt som fængsel, og derfor havde den 30 meter høje mure og var omgivet af brede og dybe voldgrave. Den blev forsvaret af 110 soldater, og det var nok til at holde mængden ude. Hen på eftermiddagen blev stemningen i mængden mere og mere ophidset, og folk blev så desperate at de kastede sig mod porten, slæbte stiger frem og prøvede at komme over muren, men ingen af delene hjalp.
Men så kom miraklet, en del af kongens livgarde sluttede sig til mængden, og med sig havde de fem kanoner, som så blev stillet op foran porten. Fra Bastillen beordrede kommendanten sine soldater at skyde mod folkemængden, men da han så kanonerne gav han op, og lod det hvide flag hejse, som et tegn på overgivelse. Vindebroen blev sænket, og folk stormede fortet, for at befri de fanger, de troede der var der. Men de blev skuffede, de fandt kun 7 fanger og det var kun helt normale forbrydere. I deres vrede brændte de fæstningen af og halshuggede kommendanten, satte hans hoved på en stage og gik gennem byen med den, som triumf.
Dagen efter samledes en stor menneskemængde, der begyndte at rive borgen ned. Kongen opgav at opløse mængden og satte hæren ind mod folket.
Bastillens fald var ikke nogen afgørende militær begivenhed, borgen var uden betydning for kongen, men alligevel blev stormen på Bastillen noget, som folk lagde vægt på. Her viste det sig, at borgerene i Paris kunne tvinge kongen til at bøje sig, og at store dele af hæren støttede dem i sin kamp. Siden 1789 er den 14. juli da også blevet fejret som Frankrigs nationaldag.
Louis XVI
Kong Louis d.16 blev kronet i 1774 -93, på det tidspunkt var han kun tyve år. Han gjorde bedste ved at udføre sine pligter, men han gik mere op i at nyde livet som konge. Han holdt meget af jagt. Der blev skrevet, at han var en grovæder. Engang var han til et morgenmad hvor han åd: “ fire koteletter, en kylling, en tallerken skinke, et halvt dusin æg i sovs og han drak 1½ flaske champagne.
Inden Kong Louis blev henrettet var hans sidste ord:” Jeg dør uskyldig i de forbrydelser jeg er anklaget for. Jeg tilgiver dem, der er skyld i min død, og jeg beder til, at blod, I skal udgyde, aldrig må blive krævet af Frankrig……..” de sidste ord kunne man ikke høre for støjen.
Billeder fra Den franske revolution
.
Maximilien Robespierre
I løbet af sommeren 1793 fik de mest yderliggående revolutionære magten i Nationalforsamlingen, da det lykkedes dem at få deres modstandere arresteret og henrettet. Den 6. april 1793 blev der dannet en ny regering, Velfærdsudvalget var Georg Danton og Maximilen De Robespierre. Robespierre var overbevist om at, Frankrig kun kunne reddes, hvis der blev taget skrappe midler i brug. Landet var midt i en krig. Der var åbent oprør mod revolutionen i mange egne af Frankrig. De fattige i Paris klagede over manglen på fødevarer og de høje priser.
Det lykkedes Robespierre at få gennemført en ny lov, der gjorde det let at få arresteret, dømme og henrette enhver der var imod revolutionen. I en tale i Nationalforsamlingen den 10. Oktober, 1793 sagde han bl.a.:
”I har ikke længere grund til at holde jer tilbage over for republikkens fjender. Friheden må sejre for enhver pris. I skal straffe ikke blot forræderene, men også dem, der er ligeglade og lunkne. Fred og Retfærdighed, er ord der gælder. Vi må regere med jern over dem, der ikke kan styres ved hjælp af retfærdighed”.
Marie Antoinette
Marie Antoinette blev født i 1755 i Wien, i Østrig. Hun var datter af Maria Theresa og Francis den 1. Antoinette’ barndoms navn var Archduchess Antonia. Allerede som 14-årig blev hun gift med den senere konge, Louis XVI. Sammen fik de 4 børn, to drenge og to piger. Som østrigsk prinsesse var hun ikke særligt populær i Frankrig. Østrig var Frankrigs gamle fjende, og dronningen blev hurtigt syndebuk for folkets problemer.
Marie Antoinette levede et overdådigt liv ved hoffet, omgivet af hofdamer, som alle var adelige, og helt uden kontakt med det franske folk. Hun forstod ikke, hvad revolutionen handlede om, og brugte alle midler for at bevare kongedømmets magt. Der er ingen tvivl om, at kongens kontakt til Frankrigs fjender i høj grad skyldtes hende. Samme år revolutionen brød ud, døde den ældste af hendes sønner, kronprinsen, der da var 8 år. Derfor blev den 4 årige Ludvig nu udset til kongens efterfølger. Men da kongefamilien blev arresteret i 1792, kom børnene med i fængsel.
Marie Antoinette sad i fængsel over et år. Hun oplevede kongens henrettelse i januar 1793, før hun selv blev dømt til døden for sammensværgelse mod Frankrig og henrettet den 17. Oktober 1793.
Den nu 8 årige Ludvig havde siddet i fængslet sammen med sin mor. I juli 1793 blev han fjernet fra cellen, og der er stor usikkerhed om, hvad der skete med ham. Men sandsynligvis, døde et par år senere af tuberkulose. Der blev således aldrig nogen Ludvig d. 17 i Frankrig.